Guide til dit førstegangs boligkøb

By | april 12, 2018
For førstegangskøberen kan bolighandel være en ambivalent oplevelse. Samtidig med at man glæder sig til den nye titel som ejendomsejer, kan hele købsprocessen være stressende, kompliceret og uoverskuelig.
Her er 4 tips til førstegangskøberen, der overvejer at købe bolig, men har svært ved at komme i gang.

1. Undersøg markedet

Inden du træffer en forhastet beslutning og vælger det første iøjnefaldende hus, så undersøg markedet grundigt for hvad der ellers kunne være. Undersøg yderligere den enkelte kommune, og hvis du har børn, så se nærmere på mulighederne for børnehaver og skoler omkring det kommende hus.

2. Langsigtet

Tænk langsigtet. Hvis du køber hus for at bo i det i et par år, er det ikke den bedste investering, og pengene er nok bedre brugt et andet sted, da det også er dyrt når boligen engang skal sælges.
Rundt regnet så løber omkostninger for køb og salg op i cirka 10 % af husets værdi. Derfor burde huskøb ikke være en forhastet beslutning, men en gennemtænkt og planlagt affære.

3. Fejl og mangler

Når du endelig har fundet huset, skal du være opmærksom på ejendommens fejl og mangler. Tilstandsrapporten kan give et nogenlunde overblik over husets tilstand, men det burde ikke holde dig tilbage fra, at tage kontakt til en byggeteknisk fagprofessionel.
Det kan være en dyr omgang, hvis huset købes og der med tiden dukker nye skader op. Derfor er det en god idé, at få en 10 årig ejerskifteforsikring, som indebærer en udvidet dækning af eventuelle skader, fejl og mangler.

4. Økonomisk og juridisk rådgivning

Hvis ovenstående lyder som en svær omgang, er der heldigvis hjælp at hente. Fortsætter du hele købsprocessen alene, vil du falde for ord som skøde, tinglysning, købsaftale, refusionsopgørelse mv. som yderligere kan komplicere handlen. Her kan en boligadvokat eller købermægler hjælpe dig på rette vej. Advokaten har til opgave at berigtige handlen, mens købermægleren er ekspert i prisforhandling.


Det kan sagtens lade sig gøre, at finde en billig boligadvokat, dog skal det huskes, at advokaten bedst muligt kan hjælpe dig, hvis du kontakter dem inden handlen igangsættes, da de således har mulighed for at være der for start, hvilket vil gavne både dig som køber og advokaten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *