Alarmsystem uden abonnement: regnestykket over fem år

Et alarmsystem uden abonnement koster 3.524 kr. én gang. Et med abonnement koster en månedspris, du skal betale i alle de år, du bor i huset — og de fleste udbydere fortæller dig ikke, hvad den er, før du har givet dem dit telefonnummer.

Delene, der bliver til et alarmsystem

Et alarmsystem uden abonnement er ikke ét produkt, men fem-seks dele, der skal tale sammen. Rækkefølgen herunder er den, du bygger i: panelet først, så det, der skal opdage noget, og til sidst det, der larmer. Alle delene her er fra samme serie, fordi trådløs alarm på tværs af mærker er den hurtigste vej til et anlæg, der halvt virker.

bigbrother.dk tjener penge, når du køber via vores links. Det koster dig det samme, og det ændrer ikke rækkefølgen — produkterne er valgt før vi kiggede på provisionen.

Regn dit eget anlæg ud

Tallene ovenfor er stykpriser. Hvad du reelt skal give, afhænger af, hvor mange døre du har, og om der går en hund rundt i huset. Svar på de fem spørgsmål, så får du en samlet pris og et bud på, hvornår anlægget er betalt hjem i forhold til det abonnement, du er blevet tilbudt.

Tyverialarm eller alarmsystem — er der forskel?

Nej. «Tyverialarm» og «alarmsystem» er to ord for det samme i en dansk boligsammenhæng, og forhandlerne bruger dem i flæng. Det er værd at vide, når du søger, fordi de to ord giver hver sine resultater og hver sine priser på tilsyneladende identiske anlæg.

Den skelnen, der derimod betyder noget, går på hvad anlægget reagerer på. En tyverialarm registrerer indbrud: at en dør åbnes, eller at nogen bevæger sig i et rum, der skulle være tomt. En røgalarm registrerer brand og er et helt separat produkt med sin egen lovgivning. Nogle alarmsystemer kan tage begge dele ind i samme panel, men et anlæg til at sikre dit hjem mod indbrud dækker ikke brand, medmindre du køber sensorerne til.

Endelig er der forskel på en tyverialarm uden abonnement og en tyverialarm uden vagtcentral. De fleste anlæg uden abonnement har stadig en app — du kan altså styre alarmen og se, hvad der sker, hjemmefra som udefra. Det, du undværer, er mennesket i den anden ende.

Hvad «uden abonnement» reelt fjerner

Det, abonnementet betaler for, er ikke selve alarmen. Det er en vagtcentral, der er bemandet døgnet rundt, og som gør noget, når alarmen aktiveres. Det Kriminalpræventive Råd deler alarmer op i tre typer, og forskellen ligger præcis her: alarmen med kontrolcentral tilkalder vagtpersonale, den lokale alarm larmer bare, og den lokale alarm med naboalarm larmer og sender en sms til naboerne.

Med en alarm uden abonnement får du den anden eller tredje slags. Der er ingen professionel overvågning af dit hjem, ingen, der ringer dig op klokken tre om natten og spørger, om det er dig, der er hjemme. Der er en notifikation på din smartphone i realtid, en sirene i gavlen og eventuelt en besked til naboen. Om det er nok, afhænger af én ting: om du og den nabo faktisk reagerer.

Til gengæld forsvinder de løbende omkostninger helt. Der er ingen bindingsperiode, ingen månedlige gebyrer, ingen faste gebyrer, og dit alarmsystem hører dig til fra dag ét. Du kan flytte det med, når du flytter, og du kan udvide systemet med flere sensorer, når budgettet tillader det, uden at abonnementet stiger. Appen følger med anlægget: hos DanGear oplyser producenten, at app-styringen er en gratis app uden månedspris — men det er værd at spørge om hos ethvert mærke, for det er ikke en selvfølge.

Politiet rykker i øvrigt ud til et indbrud uanset hvilken slags alarm du har — det følger af politigarantien. Forskellen er, hvem der ringer: en vagtcentral eller dig selv. Er gerningsmanden der stadig, er nummeret 112; er han væk, er det 114.

Forsikringsrabatten hænger på AIA, ikke på abonnementet

Her er den detalje, der er værd at læse to gange, fordi den koster penge hvert år: et selvinstalleret alarmsystem giver ingen forsikringsrabat, uanset hvor godt det er. Rabatten er knyttet til AIA-godkendelsen — AIA står for automatisk indbrudsalarmanlæg og er en certificeringsordning, hvor installatøren er godkendt, og hvor forsikringsselskabet fastsætter et sikringsniveau. Ordningen drives af SikkerhedsBranchen.

Selskaberne stiller forskellige krav, og det er værd at spørge sit eget, før man køber:

Forskellen er afgørende for netop dette valg. Hos If skal der en vagtcentral til, altså et abonnement. Hos GF kan en lokalalarm uden abonnement give rabat — men kun hvis en godkendt AIA-installatør har sat den op. Fællesnævneren er altså ikke abonnementet. Det er den godkendte installation.

Det er også derfor, montering er værd at regne med i budgettet, hvis rabatten er en del af regnestykket. Qsmart sælger en professionel alarmsystem installation til 2.999 kr. med egne montører. Om netop den installation opfylder dit selskabs krav til AIA, er et spørgsmål til dit selskab og til installatøren — ikke noget, vi kan svare på herfra, og ikke noget, en produktside kan love dig.

Verisure og Securitas oplyser ikke deres priser

Vi ville gerne have sat en tabel op med, hvad abonnementerne koster. Det kan vi ikke, og det er selve pointen. På verisure.dk står der ikke ét prisbeløb — der står «Få et tilbud» og «uforpligtende», fire gange. Securitas oplyser heller ikke priser på deres danske sider. Kontrolleret 5. september 2026.

Det betyder, at enhver tabel med «Verisure koster X kr.» er andenhåndsviden, typisk fra en sammenligningsside, der har fået tallet et sted fra. Det er også grunden til, at beregneren ovenfor beder dig om månedsprisen i stedet for at gætte den: du er den eneste, der kan få det rigtige tal, og du får det først, når du har bedt om et tilbud.

Det gør ikke abonnementet til et dårligt valg. Det gør bare sammenligningen til noget, du selv skal lave — og det er værd at bede om totalprisen over fem år, ikke kun månedsprisen, og at spørge, hvad udstyret koster oveni, og hvad der sker med det, hvis du opsiger.

Virker en alarm overhovedet mod indbrud?

Nej — ikke i sig selv, og det er ikke os, der siger det. Det Kriminalpræventive Råd skriver rent ud, at «alarmernes effekt mod indbrud mangler endnu at blive afprøvet og dokumenteret», og at nogle undersøgelser viser, at alarmer ikke i sig selv afskrækker tyve fra at begå indbrud. Det er den danske konsensus på området, og den står i modstrid med stort set alt, hvad man læser på en alarmudbyders forside.

Det, rådet anbefaler i stedet, er at kombinere alarmen med sikring af døre, dørkarme og vinduer, indbrudssikre låse og sensor- eller timerstyret lys ude og inde. Alarmen er altså det sidste lag, ikke det første. Har du ikke ordentlige låse, er en alarm til fire tusinde kroner den forkerte rækkefølge at bruge pengene i.

Behovet er der til gengæld. I 2025 blev der anmeldt 15.747 indbrud i beboelser i Danmark mod 14.405 året før — en stigning på 9 procent, eller 43 om dagen. Fjerde kvartal 2025 var med 5.641 anmeldelser det tungeste kvartal i hele perioden, hvilket passer med det, alle ved i forvejen: det sker, når det bliver mørkt tidligt.

Alarm eller kamera — eller begge dele

Det er to forskellige opgaver, og det er værd at holde dem adskilt, før man køber. Alarmen skal opdage, at nogen er inde, og larme. Kameraet skal vise, hvem det var, og det er det, forsikringen og politiet kan bruge bagefter. Et alarmsystem uden abonnement fortæller dig, at en dør blev åbnet klokken 02.14. Et kamera fortæller dig hvem.

Kombinationen er billigere, end folk tror, netop fordi ingen af delene behøver et abonnement. Et overvågningskamera uden abonnement gemmer optagelsen lokalt på et hukommelseskort i kameraet, så der heller ikke er nogen månedspris dér. Skal kameraet sidde ude i vejret, er det udendørs overvågningskamera, der er den relevante guide, og skal det køre uden kabler, står det om trådløst overvågningskamera.

Ét forbehold, som er alvorligere for kameraet end for alarmen: alarmen optager ingenting, mens kameraet behandler personoplysninger i det øjeblik, det filmer mennesker. Der er regler for, hvad du må filme på din egen matrikel, og for hvor længe du må gemme optagelsen. Dem har vi samlet under regler for videoovervågning, og pligten til at sætte et skilt om videoovervågning op står samme sted.

Hvor mange sensorer skal der til

Færre, end producenterne foreslår, og flere end ét. Reglen, der holder, er at sikre der, hvor nogen kommer ind — ikke overalt. En almindelig villa med to yderdøre klarer sig med to dør- og vinduessensorer og én bevægelsessensor placeret, så den dækker det rum, man skal igennem for at komme videre ind i huset. Det er typisk entré eller gang.

Vinduer er den fælde, folk falder i. Der er ingen grund til en sensor på hvert vindue i stueplan, hvis en bevægelsessensor i det tilstødende rum alligevel fanger, at nogen er kommet ind. Sæt sensoren på det vindue, der ligger uset til — bag hækken, mod nabogavlen — og lad resten være. Skal der flere sensorer på senere, kan systemet udvides, og det er billigere at gøre i den rækkefølge end at købe en stor pakke, hvor halvdelen ender i skuffen.

Kæledyr er den anden fælde. En bevægelsessensor, der udløses af katten hver aften, giver falske alarmer, og falske alarmer er grunden til, at anlæg bliver slået fra. Dyreimmune sensorer findes til 10 kg og til 20 kg, og det er den slags detalje, det er værd at få rigtigt fra starten.

Når strømmen går, og når nettet går

To ting kan lægge et trådløst anlæg ned, og de er ikke lige alvorlige. Går wifi ud, kan panelet ikke sende notifikationen til din telefon. Går strømmen, dør panelet, hvis det ikke har batteri. Det er derfor, panelet i toppen af listen har 4G som reserveforbindelse: er der en simkort-forbindelse i panelet, kan det stadig sende, når routeren er død. Moderne alarmsystemer bruger den samme gsm teknik, som mobiltelefoner har brugt i tredive år, og den er stadig den mest driftsikre reserve, der findes til formålet.

Sensorerne selv kører på batteri og er upåvirkede. Sirenen i gavlen kører på solceller og batteri og larmer også under strømafbrydelse. Det svage led er panelet og forbindelsen — og det er dér, pengene skal ligge, hvis man skal prioritere.

Det praktiske råd: tjek en gang om året, at anlægget stadig virker. Slå det til, åbn en dør, se om notifikationen kommer, og om sirenen går. Det tager to minutter og er den eneste måde at opdage et fladt sensorbatteri på, før tyven gør det.

Spørgsmål og svar

Videre herfra

Indbrudstallene er hentet i Danmarks Statistiks statistikbank, tabel STRAF11 (Anmeldte forbrydelser efter område, overtrædelsens art og tid, kode 1320 «Indbrud i beboelser»), den 5. september 2026; tabellen er senest opdateret 16. juli 2026. Vurderingen af alarmers forebyggende effekt er Det Kriminalpræventive Råds egen, fra dkr.dk/indbrud/indbrud-i-din-bolig/alarm, senest opdateret 21. juni 2024. Forsikringsvilkårene er læst hos selskaberne selv: Ifs side om tyverisikring og GF Forsikrings side om indbrud, begge den 5. september 2026. AIA-certificeringen er beskrevet af SikkerhedsBranchen, der driver ordningen. At Verisure og Securitas ikke oplyser priser, er kontrolleret på verisure.dk og securitas.dk den 5. september 2026. Produktpriser kommer fra Partner-ads-feedet; datoen står på hvert kort.